Onsdag d. 20. juni inviterer Nordisk Jobstart+ til seminar om mulighederne for at skabe et tættere og mere integreret nordisk arbejdsmarked.

I de senere år har arbejdsmarkedet gennemgået en udvikling, hvor vi nærmer os situationen fra før finanskrisen. Efterspørgslen efter arbejdskraft i både Danmark, Norge og Sverige er stor og samtidig står samfundet overfor flere ledige, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Hvordan kan det så være, at specielt nyuddannede dimittender har svært ved at komme i arbejde, når efterspørgslen er stor? I disse tider med øget immigration og en rodløs Generation Y, hvordan kan det så være, at der ikke er større grænseoverskridende mobilitet? Hvorfor tænker så få aktører de nordiske nabolande som oplagte arbejdsmarkeder?


På seminaret vil en række aktører give deres bud på, hvilke barrierer det er nødvendigt at forholde sig til som arbejdsgiver, hvis de vil lykkes med at tiltrække nordisk arbejdskraft. Der vil samtidig blive givet bud på, hvordan jobinteresserede kan gøre sig mere attraktive for arbejdsgivere i andre nordiske lande.

Deltagelsen er gratis. Tilmelding til Den här e-postadressen skyddas mot spambots. Du måste tillåta JavaScript för att se den. senest d. 15. juni 2018.


Program

Onsdag d. 20. juni 2018
Nordisk Ministerråd,
Ved Stranden 18,
1061 København K

12.00-12.30:     Akkreditering og kaffe
12.30-13.00:     Udfordringer og fordele ved en mobil grænseregion i Øresund (Nikolaj Lubanski, Copenhagen Capacity)
13.00-13.20      Hvad er de fysiske grænsehindringer (Claes Håkansson, Nordisk Ministerråd)
13.20-13.40:     Løn er ikke alt! Hvilke mentale faktorer gør aktører mere mobile? (Eva Lundin, Gränstjänsten)
13.40-13.55:     Kaffe/Fika
13.55-14:25:     Erhvervslivets opfattelse af grænsehindringer (Linda Wendelboe, Chef Dansk Industri Global Talent)
14.25-14.45:     Er Øresundsregionen et fælles arbejdsmarked? Hvor er udfordringerne størst? (Sandra Forsén, Øresund Direkt)
14.45-15.05:     Millenials – er den kommende generation på arbejdsmarkedet mindre mobil? (Jacob Harlev, YoungConsult)
15.05-15.30:     Potentiale og udfordringer ved nordisk mobilitet (Morten Fabricius Meyer, Nordisk Jobstart+)
15.30-15.55:     Paneldebat om muligheder for et integreret arbejdsmarked i Norden
15.55-16.00:     Opsamling og tak for i dag

0
0
0
s2sdefault